Om Zannie og Lars

Jeg, Zannie er født i 1983 her på Bække Kro i værelse nr. 15. På det tidspunkt var det mine forældre som ejede kroen.

Min egentlige opvækst foregik dog nede på Stationsvej 7, og oppe på det gamle Cafeteria Petra.

Min Storesøster og hendes bedre halvdel overtog Cafeteriet efter mor og far gik på pension, og sidenhen rykkede Anniette og Per hen på Bække Kro. Mange af mine dage gik med at pendle mellem den gamle station i Bække og Bække kro, og mange af de bedste minder er fra den tid.

Jeg begyndte på hotel Legoland som ung pige på 18, hvor jeg løb ind i en dejlig tjener. Vi slog pjalterne sammen og fik vores 3 dejlige drenge.

Egentlig var det slet ikke meningen at jeg skulle blive i branchen men kunne stille og roligt godt mærke at det alligevel trak i mig.

I 2011 gik jeg i gang med min bageruddannelse som jeg færdiggjorde i 2015. Derefter gik jeg i gang med kokkeuddannelsen med henblik på, at vi på et tidspunkt ville være selvstændige hvis muligheden bød sig.

Lars er uddannet tjener på hotel Legoland i 2000, og efter endt uddannelse fortsatte han på hotellet som bartender, og det var der vores rejse sammen, begyndte.

Nu er drømmen indenfor rækkevide og vi glæder os til at give nogle af de bedste dage i livet til en masse søde gæster.

Vi glæder os til at byde Jer velkommen,

Zannie og Lars Nielsen

Bække Kro

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *